fredag den 14. juni 2013

If you like tjek this while you wait...http://heidim.org/

SPLITTE MINE BRAMSEJL!

- SPLITTE MINE BRAMSEJL!
Sådan må et indledende citat lyde, på et gensyn med min gamle blog. (Havde lykkeligt glemt den...)
Det kom virkelig bag på mig, at mennesker ude i den store verden synes, at mine frustrationer, influenza på grønlandsk, sortebær opskrifter og andre hverdags-skriv, er interessant læsning.
Jeg blev helt nysgerrig og har nu besluttet mig for, at "åbne ballet".
Hvad "den redaktionelle linje" skal være anno 2013, må jeg lige sove på...
Så, godnat og sweet dreams out there!
I'll be back.
;)

mandag den 22. september 2008

Vigtige opgaver venter!

Sødt ser det ud: Far og søn børster tænder klokken seks om morgenen.
Men bag dette billedet er der en virkelighed med meget alvorlige og vigtige opgaver forude.
Indalik er nemlig blevet så stor, at tandbørstning nu er en nødvendighed (hvis vi da ikke skal slås med ham senere). Vi er heldige, at han endnu syntes at det er sjovt.
Men drengen kravler også rundt, og hiver ting og sager ned og syntes, at det er helt vildt fedt, at både mor og far råber NEEEEEEEEEEEEJ, når han hiver fat i noget der ikke må hives i.
I starten var det åh så sødt og rigtig, rigtig dejligt at dette vidunderlige menneskebarn havde lært at fise rundt på egne arme og ben.
Men nu er der efterhånden gået et par måneder, så nu er det ikke så "sjovt" længere.
Der skal opdrages, files hjørner og skæres igennem.
Men FØJ det er sku svært, når man står med dette kærligheds-, ønske- og elsket barn, der bare smiler sødt til én, når han laver "ulovlig" ballade.
HJÆÆÆLP!!

MÅNEDENS TIP AF SORTEBÆR

Det kan godt være det er lidt ulovligt, men jeg gør det nu alligevel.
Har nemlig lige lavet verdens bedste sirup af sortebær. En opskrift jeg har fået af en veninde jeg helst ikke vil være foruden. Her er opskriften, som er så nem at det næsten er flovt.
Tag sortebær, sukker (lige meget af hver: Ekspl. 500 g. sortebær/500 g sukker) og en vanilje stang.
Smelt sukker og sortebær sammen i en gryde, sammen med den vaniljestangen som er åbnet og skrabet ned i gryden.
Det hele bliver presset gennem en gammeldags si, og derefter skal det hældes igennem en tragt. Sirupen køles af og opbevares køligt.

VOILA!! Kom det hen over en omgang lækker is, og indse hvorfor livet er HERLIGT!


En moderlig opfordring

Hvis man føler at verden er gået lidt i stå, så REJS UD-VÆK!
Har lige været et smut i Sisimiut og se til, at min ældste guldklump trives, og for at fejre hans 17 års fødselsdag.

Det var en tur som på mange måder var en vitamin indsprøjtning. (MULTI vitamin indsprøjtning, er måske mere passende i dette tilfælde).
Godt nok varede turen kun fire dage, men jeg fik:

1. Endnu engang set med en moders øjne, at det glæder dit barn (uanset alder) at interesse, opmærksomhed, engagement og omsorg så sandelig overvinder alt.

2. Konstateret at jeg kan sove roligt, fordi Kunuk klarer: "første barn fra reden og påbegyndt uddannelse" -opgaven så flot!

3. Fik set og dyrket en kær, gammel klassekammerat og hendes familie.

4. Koblet fra og hvilet kroppen, fysisk og mentalt, da jeg var afsted helt alene, og opholdt mig meget i naturen.

5. En masse inspiration i form af håndarbejde og madlavning.

6. Indset at jeg er en meget heldig kvinde med en mand, der klarer at passe hus og alle ungerne derhjemme HELT ALENE, uden af kny, og hellere end gerne det for min og Kunuk's skyld.


SÅ månedens opfordring til mødre, der føler de er gået lidt i stå: REJS UD ALENE, og se det hele lidt på afstand.

DET ER FOR FEDT!!






søndag den 29. juni 2008

KALAK!




Er han ikke bare for lækker?!!
Indalik er blevet så stor (7 måneder nu). Han er begyndt at sidde selv. Kravler ved at hive sig frem med armene, skubbe røven i vejret og støde fra med benene. Og sidste store skridt var forleden, da vi fandt et par plukkede appa'er i fryseren og kogte dem til aftensmad.
Indalik skulle da også smage, selvom han stadig kun er på 6 månders pulverføde fra HIPP, Nestlé eller hvad det nu ellers hedder alt sammen.
MEN, da han fik en appavinge i hånden, suttede han løs som om han aldrig har lavet andet.
IGG, KALAK, og sikke han "duftede" bagefter (:o)

mandag den 23. juni 2008

Onde tunger

Som journalist skal du kunne skelne mellem skidt og kanel. Hvad er sandt, usand og hvad er fakta så du ikke bagefter, bliver pyntet med skideballe for ukorrekte oplysninger.
Men hvad stiller vi op med ondsindet rygter, som nu, hvor en eller flere personer har valgt at sende en mail rundt i hele netværket på Grønland. Den handler om, at der er et par unge som er smittet med HIV. De smittede skulle ifølge mailen være på "hævntogt", og igang med at smitte så mange som muligt. HVIS DET ER SANDT, så er den jo gruelig gal. MEN HVIS DET ER LODRET LØGN, så er det jo lige så gruelig galt.
For hvad får mennesker til at sende sådan en klam lort rundt i systemet. (undskyld sproget, men.......)
Hvis det er en godhjertet sjæl der ønsker at minde os om, at vi skal bruge gummi og passe på os selv, så er det f.... en kikset måde at bringe budskabet på?


Det minder mig om Sermitsiak's sensationsjournalistik sidste år, da "vore sag" var i pressen. Den dygtige avis havde nemlig glemt alt om presse etik, ved kun at lytte til den ene side. Et godt, eller grimt eksempel på at man dyrke elendighed (og rygter) som punkt ét, og glemmer alt om fakta og etik. Desværre med det resultat, at vi stod tilbage, svage som vi var dengang, og blot kunne følge med i historiernes onde.... (hm........ tjow, det ord kan godt bruges, det var jo sådan vi oplevede det) udvikling, dag for dag.
(Jeg fik forresten medhold i pressenævnet, da jeg klagede over Sermitsiak. Men den gode Poul Krarup gav os aldrig en undskyldning. Det var faktisk det eneste jeg forlangte i et privat forum, men nej. For som den dygtige chefredaktør forklarede, "så ville det være det samme som at indrømme at de havde begået en fejl").......... !!!!!??
Nå men det var et sidesspor, tilbage til HIV historien.....

Den, eller de personer der står bag mailen om de HIV smittede, har OGSÅ glemt, at der i den virkelige verden er personer som virkelig er HIV smittede. Og at de måske i virkeligheden er meget forsigtige og passer på ikke at smitte andre. Faktisk glemmer de også de pårørende, for de bliver også ramt. Mon ikke de bliver kede af det, når der spredes onde (usande) rygter om dem??
Jeg kan ikke forestille mig, at folk der er ramt af hvilken som helst form for sygdom, er interesseret i at blive stemplet som uansvarlige, og tankeløse.

Derfor tog jeg i dag en rask beslutning. Jeg vil gøre mit til at stoppe ondsindet rygter (som jeg betragter det), ved at sprede, at der faktisk ikke er noget i den omgang suppe. Jeg fik lavet et indsalg om det i dag, og får dermed skidtet udryddet blandt vores seer. Lidt har også ret...... Måske er det lidt ulovligt, men min mave syntes at det er etisk korrekt.
Til hvem der har startet denne mail: Undersøg for guds skyld altid FAKTA, før du/i spreder nyheder, uanset om det er godt eller dårligt.
Kik jer selv i spejlet, og spørg hvordan i ville have det, hvis i var hovedpersonerne i jeres egne rygter.

Det var dagens sure opstød!!